Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383 DE UDEN FÆDRELAND
— Ja, Frøken Gerda, ekstra.
Doktorfruen sagde:
— Ja, det er Jubelens Musik.
— Eller Forventningens, sagde Fru Jespersen.
Men Joan forstod ikke Ordet, og Frøken Gerda
maatte oversætte det.
— Sig det danske Ord igen, sagde Joan.
— Forventning, gentog Frøken Gerda og langsomt.
— Forventning, gentog atter Joan.
Men saa skiftede han Stemme
— Aa, jeg taler saa daarligt.
— De taler udmærket, svarede Fru Jespersen, og
Forstanderen, der altid unødigt bredgjorde alle Sætnin-
ger, indskød
— Det forekommer mig tværtimod, man tør beun-
dre, hvor smukt De har bevaret Modersmaalet.
Joan sagde og saa frem for sig
— Mo’r talte det vist smukt, det har jeg tænkt paa
idag. Men jeg kan kun sige alle udvendige Ting . . .
— Udvendige Ting, sagde Fru Jespersen og lo.
— Ja, fortsatte Joan i en anden Tone: jeg kan ikke
sige de Ting, jeg tænker.
Gerda sagde — og det kom lidt brat —
— Jeg forstaar saa godt (og pludselig bøjede hun
hele Hovedet over sin Tallerken) hvad ... De si’er . . .
Men Fru Jespersen sagde, mens hun holdt op at
spise
— Aa, kan man nogensinde sige, hvad man tænker?
Jeg har saamæn aldrig faaet sagt min Mand, hvormeget
jeg holder af ham.
— Ja, sagde Tobakshandler Larsen : Vi, Ugifte, bitte
Gerda, forstaar os jo ikke paa Kærligheden.
Men Doktorfruen, der forlod Musikkonversationen og
Kandidaten, sagde smilende:
— De, Hr. Larsen, taler dog aldrig om andet.
— Jo, lille Frue, det er kun ved Toddyen . . . Men
hva’ har vi Mandfolk vel andet at tale om, Laarentzen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
