- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
384

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 384
— hva’ — og Kvindfolkene hører s’gu gerne til gen-
nem en Sprække.
Gerdas Øjne søgte op til Faderen. Men Johansen be-
sørgede, uden at se Datteren, oppe ved Bordenden sit
Værtskab hjemmevant og sindigt som et Kontorarbejde
ved sin Pult.
Forstanderen var begyndt at tale med de to sortkra-
vede Mænd om en Udvisning, men Uhrmageren løftede
sit Glas — for de blev i hans Nabolag ved at tale om
Musik, som han ikke forstod — og sagde:
— Naa, velkommen, Koncertgiver . . .
— Ja, Larsen, afbrød Johansen og løftede Hovedet.
— Nej, blev Uhrmageren ved, Du behøver ikke at
være bange, Johansen . . . jeg ska’ ikke holde Tale. For
det har Gerda forbudt.
Fru Jespersen gav sig til at le, men Gerdas Strube
gik op og ned, mens hun blev blodrød i sit Ansigt.
— Ja, det har hun, sagde Uhrmageren.
— Men jeg vil bare si’e — og Larsen blev ved —
Velkommen, Koncertgiver. De er kommen til et tarve-
ligt Land . . . men til et rart lille Land, hvor Hjertet er
godt og med Pærerne er der heller ikke no’et i Vejen.
Og vi er tilfredse med os selv og vi er glade for de
andre.
— Skaal, Koncertgiver.
De løftede alle deres Glas, da der pludselig stak et
stort Hoved frem ovre paa den anden Side af Bordet og
en lidt kvækkende Stemme sagde ned mod Joan
— Velkommen fra Europa, Grev Ujhåzy.
— Hvem var det? sagde Joan med et Sæt. Stem-
men havde udtalt Ujhåzy saa rigtigt.
— Det er Mefisto, sagde Fru Jespersen.
Men Joan sagde halvsagte — og hans Øjne lo —
— Frøken Gerda, hvorfor maatte Hr. Larsen ikke
tale?
Frøken Gerda stemmede Haanden mod Bordkanten
— Aa, det er slet ikke sandt, sagde hun : Larsen er
saa rar . . . men idag . . .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free