Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397 DE UDEN FÆDRELAND
— Lykkelige?
Og et Nu efter sagde han :
— Ja, det er sandt.
Gerda havde ikke talt. Men Vipperne paa hendes
Øjenlaag sitrede som hos En, der ser mod Lyset, eller
som hos nogen, der skal græde.
Men skyllet fra Stemning til Stemning hastigere end
nogen Tid i sit Liv — og uden at han vidste ret, hvor-
dan eller hvorfor — talte Joan igen om sit Hjem, brat-
tere og kortere
Om Sprogene, der blandedes, og ingen kunde ét, og
om Hadet, der brød ud, og Slagsmaalene, dér, hvor alle
var landflygtige. Og man tog Rovdrift af Jorden, som
var Ingens Hjemstavn og som de alle forbandede.
— Uh, sagde Fru Jespersen : De skræmmer med
Deres 0.
Men Joan, der havde tiet, sagde
— Men kan De da ikke forstaa ... nu, hvor jeg
kender Mo’rs Fædreland.
— Jo, sagde Præstens Frue.
Og Joan, der atter skiftede Tone, sagde med et Smil:
— Her, Frue, kunde Menneskene blive lykkelige.
— Det er sandt, sagde Forstanderen, der kun halvt
havde hørt : i dette Land kunde alle være lykkelige.
— Men, blev han ved : de fra Søndenaa er vor Vel-
magts Vagt.
Han bøjede sig frem mod de to Mænd med de sorte
Kraver og Kvinderne for Bordenden, som ikke bevæ-
gede deres Ansigter.
De havde alle tiet et Nu — da Fabrikant Lorentzen
begyndte at tale om en Udvisning, mens de sortkravede
Mænd svarede langsomt, med sært enstonige Stemmer,
som læste de op af en Bog.
Joan havde bøjet sig frem og betragtet de forandrede
Ansigter langs Bordet:
— Hvem er det? spurgte han.
Og Frøken Gerda sagde, og hendes Stemme havde
et andet Fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
