Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 398
— Det er Sønderjyderne.
Fru Jespersen lagde til og talte halvsløret:
— Der er kommet mange.
— Men nu vil vel Gendarmerne notere dem ved
Grænsen.
Joan sagde — og vidste ikke selv, at hans Stem-
me lød som de andres —
— Min Mo’r og Ane talte saa tit om Krigen — da
var hun Barn . . . men hun huskede det saa godt.
Joan betragtede atter Sønderjydernes Ansigter.
— Hvor de maa længes, sagde han.
— Hvordan, sagde Fru Jespersen.
— Jo, sagde Joan (og Fru Jespersen forstod ham
ikke) for deres Fædreland er jo til, og de er
kun skilt derfra.
Som om kun det ene Ord havde naaet hende, sagde
Gerda og vendte ikke Hovedet:
— Længtes Deres Moder meget?
— Ja, sagde Joan : hun længtes.
Og de tav begge, saa to Gange maatte Forstanderen
sige
— Men heller ikke Søndenaa faar Hr. Greven at se.
Anden Gang hørte Joan det og med en meget klin-
gende Stemme svarede han
— Jo, Hr. Forstander, naar jeg kommer igen.
Frøken Gerda havde paa én Gang løftet begge sine
Hænder næsten i Højde med sit Ansigt, mens Fru Jes-
persen brød ud:
— Aa ja, det skulde De gøre — komme her en Som-
mer. Saa er her saa dejligt.
Og Forstanderen sagde:
— Ja, De burde sandelig se Mødrenelandet om Som-
meren.
Alle greb de Tanken, talende ned til Joan, indbydende
ham alle — mens kun Købmand Johansen blev ved at
tale om Udvisningerne med de to Kvinder, der i deres
sorte Silkeliv var ret op og ned, som var ogsaa de ud-
tørrede til Mænd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
