Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 400
Hun tav et Nu
— For saa tænker man paa saa mange Ting . . . eller
man tænker slet ikke.
Joan havde nikket:
— Men der er dog smukkest ved Munkebjerg, sagde
han.
— Ja, sagde Gerda og vilde le : det er der.
Paa en Gang var det, som Samtalen gled ud, og man
hørte Fru Raabel, der talte til Kandidaten og endnu var
ved Springforbi — da Uhrmageren løftede sit Glas
— Ja ja, sagde han og hele det kuglede Hoved
svedte : et Glas ska’ der nu drikkes. Karen Post ska’
s’gu mindes. Ære være hende.
— Ja, sagde Broderen : Ære være hende.
De to Brødre drak, og de andre fulgte efter, mens
der et Øjeblik blev stille i Stuen.
— Ja, sagde Tobakshandleren: hun var sejg og tro.
— Til hende gik man, naar det kneb, sagde Uhr-
mageren og nikkede ned til Gerda.
— Ja, sagde Gerda stille.
— Hvem er Karen Post? spurgte Joan, der havde
set om imod hende.
— Det er jo Oldemo’r.
— Ja, sagde Uhrmageren, jeg husker hende saa
grant. Det var den sidste Aften, hun flyttede sine Ben.
Jeg kom ind hernede i Boden, og dér stod hun og havde
talt Kassen op og havde faaet tændt sit Tællelys . .
— Hun sku’ jo gaa i Seng ved sit Tællelys.
Han skiftede igen Tonen
— Naa, Karen Post, De holder ud, si’er jeg saa, De
gi’er’en ikke op, si’er jeg saa . . . Nej, Jørgen Larsen,
sa’ hun saa, En maa staa paa sine Ben, sa’ hun saa og
var li’esaa fast i sit Ansigt, til En falder.
— Og saa gik hun op . . . med sin Praas . . .
— Og saa om Morgenen var hun død.
— Det er s’gu den kønneste Død, jeg har kendt,
sagde Uhrmageren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
