Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
401 DE UDEN FÆDRELAND
— Men hende er det s’gu, der har bygget Bulen,
sluttede han.
Der var stille endnu. Kun Doktoren sagde nogle Ord
— da Købmand Johansen rejste sig:
— Ja, saa be’r vi vel ta’e til Takke, sagde han.
Men idet Gerda rejste sig, saa hun op paa Joan og
sagde — og det lød, som havde hun al den Tid kun
tænkt paa det —
— Hvor det maa være dejligt at eje Deres . . .
— Eje hvordan?
Gerda smilede
— Dér maa man da kunne gøre alle lykkelige.
— Lykkelige?
Joan havde bøjet sit Hoved frem og det var, som alle
Bordets Lys straalede over hans Ansigt.
— Tak for Mad, sagde Fru Jespersen lige ved Døren
og lo til Joan.
— Tak for Mad, gentog Joan og saa ikke hendes
Haand.
De raabte alle Tak for Mad og de trykkede alle Hæn-
der.
— Velbekomme Greve, sagde Uhrmageren.
— Velbekomme, sagde Joan og hørte det ikke selv.
— Ja, det er jo Landsens Skik, sagde Fru Raabel,
der var trængt frem til Joan med sine Spillehænder.
— Velbekomme, sagde Joan, og havde bestandig det
samme Skær i sine Øjne.
Fru Raabel var allerede begyndt at tale — som den,
der endelig faar Tag — om Æren for saadan et lille Sted
og Glæden og at han vilde spille Mendelssohn
— Lykkens Musik, sagde Kapelmusikus Green.
Joan gav sig til at le, overmodigt, næsten uforskam-
met, som en tyveaarig
H. B. V 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
