Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 404
Gerda var gaaet et Par Skridt, men Præsten blev, og
ogsaa Gerda blev staaende.
— Aa, sagde Joan,* og hans Stemme fik som i Ly af
Støjen en egen Klang: hver Gang jeg kommer hjem og
hun ta’er imod mig i Orsowa, ser hun paa mig og stik-
ker det store døve Øre op til min Mund, og jeg raaber
— for jeg véd, hvad det er, det gælder —: „Nej, lille
Ane" . . . „Aa, Herregud", siger saa Ane, „aa, Herre-
gud" . . .
— Stakkels Ane, sagde Fru Jespersen.
— Ja; stakkels Ane! ... og Joan lo pludselig sagte.
Ogsaa Præsten lo, uden at vide hvorfor. Men Gerda
sagde og tog hans Haand
— Nu skal Pastoren spise . . .
— Ja, sulten er jeg blevet, sagde Hr. Jespersen
Hvor De er kold om Hænderne.
— Aa, nej.
Men Fru Jespersen, der fulgte efter dem med Joan,
sagde
— Gerda, Du bli’er altid kold af Glæde.
Uhrmager-Tvillingen var naaet videre. Han stod
foran Bestyreren og nikkede ham ind i Ansigtet med
samme Overbevisning
— Skaal, Bestyrer. Men véd De hva’ . . han er et
herligt Menneske.
Fru Jespersen og Joan var standset i Døren til Spise-
stuen. Der var dækket til Præsten ved et Hjørne af
Bordet. Det skulde gaa i en Fart, og Gerda, der stod
ved Siden af ham, smurte Maden, mens Pastoren spiste.
Faster Grethe bød, lavmælt og knoklet, af alle Fade
paa én Gang.
—Tak, lille Frøken, Tak, lille Frøken, sagde Præsten.
Joan stod lænet til Dørstolpen og saå paa den spi-
sende Præst. Gerdas Hænder løb saa hjemmevant over
den hvide Dug. Fru Jespersen spurgte sin Mand om
Begravelsen
— Naar den mon skulde være?
— Paa Mandag vel, sagde Præsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
