Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
403 DE UDEN FÆDRELAND
Joan havde vendt sit Ansigt mod Gerdas
— Tab dem ikke, raabte uvilkaarlig ogsaa han.
Og han og Frøken Gerda kom paa én Gang til at le
— sammen, ad Likørflasken, der stadig fløj; da en
Haand rørte ved Joans Arm, og Fru Jespersen sagde og
forestillede en slank Mand med et skægløst Ansigt:
— Det er min Mand.
— Saa kom De dog, Hr. Pastor.
— Ja, jeg naaede herhen, sagde Præsten : jeg vilde
jo gerne følge min Kone.
Og henvendt til Fruen sagde han
— Hun gik bort saa stille og kønt, Du.
Gerda kom til:
— Men, Hr. Pastor, De ska’ ha’e no’et at spise.
— Hun er død, sagde Fru Jespersen.
— Er hun? sagde Gerda — men det samme Smil
laa straalende helt ud over hendes Træk — : Aa, hun
var saa god og rar. Hun tænkte da paa alle Men-
nesker.
— Ja, Dem holdt hun af, sagde Præsten.
— Aa, Herregud ja, naar man var der til Kaffe —
og Fru Jespersen lo halvt —: og hun var kommen til
Sæde paa sin Forhøjning og begyndte paa sit:
— Ja, Gerda-Skat er kær. Lille Fru Jespersen, er
hun ikke kær . . . men vi skulde ha’e hende gift.
— Det er som Ane, sagde Joan.
— Ane? spurgte Præsten.
— Det er min Barnepige.
Rundtom blev de ved at tale og le. Uhrmageren gik
omkring og skaalede i hver Gruppe, standsende med sit
Glas i Haanden
— Hør, han er et herligt Menneske, sagde han og
nikkede, lige ind i hvert Ansigt.
— Skaal, Laarentzen.
Og han gik videre.
Støjen slog op omkring dem, mens Fru Jespersen
sagde til Joan
— Vil Ane ogsaa ha’ Dem gift?
26*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
