Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 408
at ingen skulde „dage" dem, og de spiste røgede Nor-
manner-Sild, for de lugtede af Danmark.
— Men han gik forresten mest for sig selv og luk-
kede Øjnene, sagde Grev Holstein om Joan med sit
gamle halvmisfornøjede Nik.
Frøken Gerda havde støttet Hagen paa sin Haand,
saa det lille opadvendte Ansigt laa i Lampens Lys:
— Du levede s’gu altid, Joan, saadan paa Siden af
os andre.
De lange Øjenhaar var langsomt gledet ned mod
Frøken Gerdas Kind.
— Men saagu holdt vi af ham, alligevel.
— Skaal, Joan.
Grev Holstein drak, og da han satte Glasset, sagde
han
— Hør, Frøken Johansen, mon min Rhinskvin er
kommen hjem?
Der fo’r en hastig Rødme op i Joans Ansigt, men
Frøken Gerda sagde blot, med én umærkelig Drejning
af Hovedet:
— Det véd vist Bestyreren, Hr. Hofjægermester.
Joan lo, som en Dreng — af en Glæde, han næppe
selv forstod.
— Hvad ler Du af? spurgte Holstein, der selv var
blevet hel forvirret.
— Af Dig.
— Naa, sagde Holstein (og havde dette her ligesom
en stor og skikkelig Hund ved sig), det ka’ der vel osse
være Grund til.
Men endnu forvirret over sin egen Bommert sagde
han
— Men den bedste Tid var dog, naar Du spillede.
— Ja, sagde Joan, saa godt Du kunde følge mig.
Du, Erik, har altid fornummet Musik.
— Du har vel lært mig’et, sagde Erik. Og hans
Fingre begyndte at spille paa Bordet ligesom paa et
Klaver
— Hvordan var’et nu, den gik, Hanas Vise . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
