Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
409 DE UDEN FÆDRELAND
Joan nynnede den, og Holstein nynnede med, mens
han stadig bevægede sine Fingre henover Dugen — gli-
dende over og skiftende Melodien, nynnende en ny, mens
Joan faldt ind og Fru Jespersen, halvt leende, kvad med:
Danmark, dejligst Vang og Vænge,
lukt med Bølgen blaa,
hvor de voksne danske Drenge
kan i Leding gaa
De sang højere, med glade Stemmer, mens Uhr-
mageren kom frem i Døren
— Nu synger s’gu Greverne, raabte han ind til de
andre.
Og paa én Gang sang de alle, stimlende sammen, i
begge Stuer — stærkt og højere, mens Holstein stand-
sede og Joan havde rejst sig:
Mod de Sakser, Slaver, Vender,
hvor man dem paa Tog hensender, —
Én Ting mangler ved den Have:
Ledet er af Lave.
Joan var gaaet frem. Fra Spisestuens Halvmørke saå
han ind mod dem, der sang. De fleste havde sat sig.
Med Ansigterne ind mod Rummet sang de ud i Luften
Efter Ønske vokste Volden,
Dannevirke kaldt,
som har mangen Terning holden,
til den slet forfaldt.
Pastoren sang med, dæmpet, frem over Bordet.
Ledet, sagde Dronning Thyre,
har vi hængt, Gud Vangen hyre,
at den ingen Fremmed bryder
eller Hofbud byder.
Sønderjyderne stod op. De sang med løftede Ansigter
og saa langsomt. Den ene Frue havde lagt sin ene
Haand ovenpaa den anden foran sit flade Bryst.
Joan rørte sig ikke.
Uhrmageren sad endnu med halvt løftet Haand og
holdt et Glas, som han havde glemt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
