- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
413

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

413 DE UDEN FÆDRELAND
— Farvel, Farvel . . .
Til han var ude af Døren med Holstein.
Alle Stemmerne summede bag dem.
Joan og Erik kom ned paa Gaden. Der var helt fuldt
af Mandfolk og Kvindfolk med løftede Skørter — under
de elektriske Lamper.
— Halløj, halløj.
En Char-å-banc svang forbi ind mod Hotellets Aab-
ning, saa nær, at Hjulene skurede næsten Grev Eriks
Ben. Men fra Vognen raabte to Damestemmer:
— Er det Dem, Hr. Hofjægermester. Godaften —
Godaften.
— Godaften, Frøken Halek, raabte Grev Holstein:
Vil De køre mig over.
Endnu en Vogn kørte op, og den anden standsede.
Inde i Porten hørte man Olesens hæse Bas, og en
Herre, der ærbødigt tog Hatten af, sagde:
— Her er livligt, Hr. Hofjægermester.
— Godaften, Hr. Landinspektør — ja, Fa’n ta’e
mig, Karrusellen gaar.
Erik havde vendt sig og saå ned ad Landsbygaden,
hvor Folk blev ved at komme — i Klatter — Bønder og
Bønderkoner i Sjaler og Galoscher, under det elektriske
Lys.
— Ja, sagde han : det er s’gu et underligt Land —
det Land, vi lever i.
— Et storartet Land, sagde Joan og løftede sin
Haand : Men skynd Dig.
Han drejede ind ad Porten, som Vognen spærrede.
Oppe hos Johansens begyndte de at spille. Klaverets
Toner slog gennem de aabnede Ruder ud over Gaden.
Joan var standset: Skyggerne deroppe gled hen over
de nedrullede Gardiner.
— Det er Fru Raabel, sagde Erik; jeg kender hen-
des Sommernats-Drøm.
— Her slipper vi ind, sagde Joan, og han løb ind i
Porten foran den næste Vogn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free