Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 412
Du Land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har Rod, hvorfra min Verden gaar,
hvor Sproget er min Moders bløde Stemme
og som en sød Musik mit Hjærte naa’r, —
Erik Holstein blev ved at sidde og se paa Joan
— Nej, det vidste man s’gu aldrig, for hvem Li-
vet vilde sætte Agerhønen paa Bordet.
Joan havde bøjet sig for at gribe Gerdas de hviskede
Ord. Deres Ansigter laa saa nær ved hinanden — da
Sangen standsede.
— Det næste Vers? sagde Joan.
— Der er ikke fler.
— Ikke, sagde Joan, og han blev ved at smile.
Men pludselig vendte han sig:
— Nu skal jeg over at spille.
— Ja, sagde Gerda og havde glemt det, hvortil hun
saa længe havde glædet sig:
— Det er Tiden.
— Ja, høje Tid, sagde Grev Holstein og rejste sig.
— Farvel saa længe, sagde Joan, og hastigt tog han
begge Frøken Gerdas Hænder.
— Farvel, sagde Gerda og, brat kom det:
— Og Tak.
Hun havde sagt det ene Ord med en ganske lille
Stemme, og Joan saa paa hende, som han ikke forstod.
Men saa sagde han — og igen saa hastigt:
— Nej, men nu skal jeg takke.
Og i et Sæt begyndte han at sige Farvel og gav
Haanden, dem alle Haanden — og man kunde tro, han
var befriet ved at komme bort og det var vel dog ikke
det, da han trykkede alle Hænder. Men foran Køb-
mand Johansen blev han staaende og saa ind i hans
Ansigt, som vilde han læse i det:
— Nu skal jeg spille, sagde han igen.
— Men Tak, føjede han til.
Og igen gav han Hænder til alle, Stuerne rundt.
— Farvel, Hr. Bestyrer, sagde han
og blev ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
