Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 416
— Ja.
Og som om de havde Magt til halvvejs at mødes i
deres Tanker, sagde han, ligesom i en anerkendende
Tone:
— De gaar nu i det Hele godt i deres Stuer der-
ovre.
— Hvem? og Joan vidste godt, hvem han mente.
— Disse Johansens.
Joan svarede ikke. Støj og Stemmers Lyd trængte ind
fra Salen.
— Panden er køn paa hende, sagde Holstein, der
blev ved at tale med smaa Pauser, ganske som i gamle
Dage, naar de laa ved Siden af hinanden, paa deres
Senge i Sovesalen.
— Men Øjnene var kønnere paa Søsteren, sagde
han.
Joan strøg sagte Violinens Strenge.
— Og Ryggen, den var flottere.
Joans Bue strøg over Strengene, som søgte den om
Toner, der vilde sammenføjes:
I grønne Øer, mit Hjertes Hjem hernede, —
Dig elsker jeg! — Danmark, mit Fædreland!
— Mon de er kommen? sagde Joan pludselig og
stod op.
— Det hjælper vel, sagde Erik.
Joan stod ved Hullet i Døren. Han saå hen over de
forreste Bænkes lystklædte Damer:
— De er ikke kommen, sagde han.
— Hvem? spurgte Erik.
— Damerne, sagde Joan og blev ved at se derud.
Længere nede var der Rader, hvor Mænd sad for sig
og Kvinder for sig. De var alle sortklædte. Men bagest,
trykkede sammen og klemte sammen, sad der lutter
Unge, Piger og Mænd, med fremstrakte Hoveder eller
Hagerne støttede i Hænderne, i lyttende Stillinger, som
om de allerede trænede sig til at lytte.
Men næsten ingen talte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
