Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417 DE UDEN FÆDRELAND
— Hvor de er stille, sagde Joan.
— Ja, sagde Erik: naar de først kommer ind, bli’er
de forsigtige.
Men nu kom de — dér var Uhrmageren : hvor havde
han et godt Ansigt. Og Tobakshandleren, der skubbede
sin Mave frem gennem Trængslen ved Sidevæggen; og
Doktoren med en Stol og Fru Raabel . . .
— Nu har vi dem saagu’, sagde Erik, som stod ved
det andet Hul i Døren.
— Ja, sagde Joan og havde ikke hørt, hvad han
sagde, mens han blev ved at se mod Salen
Fru Jespersen stod alene nede ved Døren.
Og dér paa anden Bænk sad dog allerede Hr. Jo-
hansen.
En Herre i en meget udenlandsk Vest og rødslipset
var kommen ned fra Scenen
— Skal der tændes? spurgte han paa Tysk. Det var
Elektrikeren fra Itzehoe.
— Men, Gerda, sagde Fru Jespersen nede ved Dø-
ren : saa Du kommer sent.
— Ja, jeg gør.
— Hvad skulde Du ogsaa klædes om for? sagde
Fru Jespersen, der sprang i Tanken
— Min Pige, det gik jo storartet . . .
— Synes Du? sagde Gerda og hun lagde til (og
sagde, hvad hun havde tænkt, det eneste, hun havde
tænkt i alle disse tredive Minutter)
— Han gik saa hastigt . . .
— Kære Gerda, sagde Fru Jespersen, og nu var de
oppe gennem Midtergangen : Det er altid saadan, naar
Kunstneren springer op i dem.
Og mens de kom ind og satte sig, Frøken Gerda ved
Siden af sin Fader, hviskede Fru Jespersen, der havde
overskuet Salen
— De er her alle —, ogsaa Fru Raabels Kyllinger.
— Skal vi tænde? gentog Herren med den noget
overdrevne Vest.
— Ja, sagde Joan, og han vendte sig ikke.
H. B. V 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>