Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421 DE UDEN FÆDRELAND
Par Taarer, som ikke var der, og et Smil brød ud over
hendes Ansigt —
— Jeg var kun saa glad.
— Jeg syntes, De frøs, sagde Joan og smilede —
ogsaa han.
Og pludselig blev de staaende og vidste ikke, hvad
de skulde sige, nogen af dem — slet ikke.
— Og Tak for Blomsterne, sagde Joan.
— De er fra Bestyrelsen, sagde Frøken Gerda.
— Det vil sige fra Dem, lo Joan.
— Ja, da ogsaa fra Fru Jespersen, lo hun.
— Ogsaa? sagde Joan.
Men de tav igen ligesom før, og, paa samme Tid, gik
de hen til Hullerne i Døren.
— Hvor de snakker nu, sagde Joan.
De talte alle pludrende, vendte mod hinanden, fra
Bænk til Bænk, med klingre Stemmer, Salen over i e n
Fortumling. Af de Unge bagest havde mange rejst sig.
To af de unge Mænd stod og hamrede begge Hænder
ned i en Bænkeryg, som om de trængte til at slaa. Men
midt i Salen, i Midtergangen, stod en blond Pige og
førte uafladelig den venstre Haand over sin Pande, som
vilde hun fjerne Haar, som ikke var der.
Mens de blev ved at tale.
— Det er underligt, sagde Joan og saa derud : det er
ligesom de var forbavsede.
— Det er de da ogsaa, sagde Frøken Gerda.
Joan smilede ved det selvfølgelige i hendes Tonefald,
og han sagde
— Men hvad var saa kønnest?
Frøken Gerda vendte sit Ansigt
— Det alt, sagde hun.
Det var som Joans Haand sitrede en lille Smule om
Dørgrebet. Saa sagde Frøken Gerda — og Stemmerne
slog stadig op derude —
— Det er sært, det er ligesom man stod saa langt
borte . . .
— Det gør vi ogsaa, sagde Joan ganske sagte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
