Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 420
Haanden ind om Joans Liv, trykkende ham ind til sig
et Nu, som kunde han have været en Kvinde.
— Champagne, Alex, raabte Joan og lod sin Haand
glide hen over Eriks Haar.
— Nu skal vi drikke med Formanden.
Døren blev lukket op. Men det var Hr. Jensen, der
kom. Han bar en stor Bakke, fuld af Blomster, mens
han snoede Overkroppen som en Slange.
— Nej, hvor den er smuk, sagde Joan og løftede en
Buket af Orkidéer op imod sig.
— Ja, den er s’gu køn, sagde Holstein, næsten i en
Studsen.
Joan havde læst paa Orkidéernes Kort:
— Med vor Tak. Fra Bestyrelsen.
— Hvor lille Haandskriften var og ligesom tøvende.
Men hvert enkelt Bogstav smukt.
— Den er fra Bestyrelsen, snoede Hr. Jensen sig.
— Og den her fra Fru Raabel, sagde Holstein og
tog tre Hyacinter, som var ombundne med et Bast-
baand.
Joan stod endnu med Orkidéerne i sin Haand, da Dø-
ren gik igen :
— De sad stille, lo han til Købmanden. Men det var
Frøken Gerda, som hans Øjne traf.
Men Købmand Johansen gik hen imod Joan og sagde,
mens han tog hans Haand
— Det var herligt, Tak.
Der var noget i Mandens Stemme, der fik Joans Kin-
der til at sitre et Øjeblik.
— Det var dejligt, sagde Erik, der slet ikke kunde
faa Stemningen af sig igen.
Købmanden og Erik begyndte at tale med hinanden,
mens Joan sagde — og han havde vist set paa hende
hele Tiden —
— Frøs De dernede, Frøken?
— Jeg? aa nej, sagde Gerda — mens hun førte
Hænderne hen over sine Øjne som for at borttørre et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
