Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 424
De hviskede som Børn i en Klasse, mens Læreren
„gennemgaar". Naar Hr. Haacke slog haardest, fløjtede
Grev Holstein sagte til.
— Hyss, han kan høre det, sagde Gerda.
— Han hører kun sig selv, hviskede Holstein tilbage.
— Det er sandt, nikkede Joan som en Dreng og
pludselig gav han Fru Raabels Hyacinter en Sinkadus,
saa de dukkede sig i Køleren.
— Ja, de er storartede, sagde Købmanden og lo lige-
som før. Han morede sig stadig over Fru Raabels pju-
skede Blomstergave.
— Saa, sagde Erik.
Polonaisen var forbi.
— Nu kommer der en Vals, sagde Joan og han hvi-
skede endnu, skønt ingen spillede.
— Ja, sagde Gerda med et Nik.
— For han forandrer ikke Programmet, sagde Fru
Jespersen og bøjede sig frem.
— Nej sagde Joan og han lo.
Valsen begyndte, og de lyttede lidt.
— Se ham, se ham, sagde Erik, der havde rejst sig
halvt i Sædet og saa ind paa Hr. Haacke, hvis Fingre
rutschede over Tangenterne.
De rejste sig alle halvt og saa ind efter Finger-
kunstneren.
— Nu vil jeg sgu’ se Fru Raabel, sagde Grev Hol-
stein og han listede hen til Hullet.
— Fru Jespersen, hviskede han: Fru Jespersen, og
han trak Skuldrene op af Fornøjelse, mens han keg
gennem Hullet, ud paa Fru Raabel.
Fru Jespersen maatte derhen. De lo begge to, uden
Lyd, saa man saa det paa deres Ryg.
Købmand Johansen var gaaet hen til Scenens Rand
og saa ind paa de hoppende Fingre.
Saa løftede Joan sit Glas mod Frøken Gerda
— Nu takker jeg — Bestyrelsen, sagde han hastigt.
Og pludselig hvid i sit Ansigt, hvid ligesom hun,
lagde han til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
