Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425 DE UDEN FÆDRELAND
— For det altsammen.
Valsen var forbi.
— Du almægtige Gud, hvor han spiller forbandet,
sagde Holstein.
Men derude klappede de.
De derinde havde alle sat sig igen.
— Men den sidste kan han, sagde Joan.
— Er det ogsaa Chopin? spurgte Erik.
— Ja, en Mazurka. De hviskede igen.
Hans Haacke havde bukket og tørret sig og begyndt.
— Den spillede jo jeg, sagde Erik og halvrettede sin
Ryg : i gamle Dage.
— Ja, sagde Joan.
— Men hvordan Fanden — hva’ er det?
Erik havde bøjet sig frem og hviskede ganske sagte,
mens der i hans Øjne kom noget som hos en Jæger, der
sporer Vildt:
— Hva’ er det, Joan?
Hans Haacke spillede tusmørkeagtigt, mens han løf-
tede et ganske lille Thema frem, saa sært og spøgelse-
agtigt, som sneg de Døde sig ind og dansede i hans
Mazurka.
De lyttede alle.
— Ja, er det ikke besynderligt, hviskede Joan, og
heller ikke han vilde miste en Tone.
— Hvem har lært ham det? hviskede Holstein over
til Joan, alt mens han hørte med ti Øren.
— Han selv, nikkede Joan.
Det lille Thema vendte højere tilbage. Frøken Gcda
havde lagt sin Haånd over paa Fru Jespersens Skulder.
— Ja, er det ikke besynderligt, sagde Joan
— At han, der er saa ligeud . . .
— Hvordan? sagde Erik, hvem Haacke pludselig
interesserede.
— Han, som er født i Briix og elsker en Pige i Briix
og kun tænker paa Kæresten i Briix og spiller Udstyr
sammen paa sjette Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
