- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
427

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

427 DE UDEN FÆDRELAND
— Du og jeg, sagde Joan.
— Med hvad? sagde Holstein.
— Aa ja, brast det ud fra Gerda, der havde for-
staaet.
— Vi spiller, Du og jeg.
— Du er gal, sagde Holstein og slap Tangenterne.
— Jo, jo, sagde Joan : bare de gamle Viser — lige-
som hos „Kostholderen", ligesom hos Hr. Dupierre.
— Den var nu storartet, sagde Johansen : det var
noget for alle.
— Men jeg kan s’gu ikke, sagde Erik, der var helt
vaad i Haanden.
— Jo, De kan, sagde Fru Jespersen.
Joan begyndte at aftale : De begyndte med den og saa
tog de den.
Joan slog Akkorder an og Erik havde sat sig.
— Hva’ si’er Formanden, sagde han ynkeligt.
Men Gerda stod ved Flygelet og lo
— Hun takker Hofjægermesteren.
— Aa, Gud hjælpe mig.
— Men saa maa vi ta’e det alvorligt, sagde han og
svedte over den hele Krop og vilde dog saa gerne.
— Kom saa, sagde han, og han og Joan aftalte og
fik i Orden Rækkefølgen og Gangen.
De andre snakkede.
— Hold Deres Mund, raabte Erik.
— Ja, sagde Fru Jespersen.
Akkorderne lød
— Men hvem skal si’e det, sagde Erik midt i det.
— Si’e? Det var Fru Jespersen.
— Ja, til Publikum, snerrede Erik: det maa da si’es.
— Ja, det er rigtigt, sagde Købmanden.
— Det maa Raabel, sagde Fru Jespersen.
— Ja, det ka’ Doktoren, sagde Købmanden.
Og han gik hen til den lille Dør og kaldte ud i Sa-
len :
— Hr. Raabel, Hr. Raabel,
omtrent som kaldte han paa en af sine Kommis’er.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free