Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 426
— Kan en Kunstner være saa trofast? hviskede Fru
Jespersen til Joan, der svarede: De, der flakker mest,
er maaske mest tro.
Themaet kom for sidste Gang. Frøken Gerda havde
aabnet sine Øjne.
Saa var Mazurkaen forbi.
Tæppet gik op og gik ned. Alle traadte de op paa
Scenen til Hr. Haacke.
— Hvordan er det, De ta’er det? raabte Holstein og
han satte sig ved Flygelet: det er pragtfuldt . . . men
hvordan er det?
Og Erik begyndte at spille, mens Hr. Haacke stod
hos.
— Saadan? hva’?
Erik blev ved at spille.
Dernede snakkede de. Fru Jespersen stod ved Tæppe-
hullet.
Frøken Gerda gik langsomt frem, stirrende paa
Flygelet.
— Hvad tænker De paa? sagde Joan og bøjede
pludselig sit Hoved ned over hendes Skulder.
Frøken Gerda foV med Hænderne over sine Øjne
og hun sagde med en Stemme, der lignede et Barns:
— Jeg véd ikke. Jeg synes, det er, som jeg bare
drømte.
— Hvad? sagde Joan.
— Det altsammen, sagde hun og pludselig smilede
hun op i hans Ansigt.
Men Fru Jespersen havde vendt sig fra Hullet:
— Men Gerda, raabte hun, hva’ *ska’ vi gøre ved
Sønderjyderne?
— Ja, Fru Jespersen, sagde Joan og havde løftet sit
Hoved (mens de lo allesammen, for han kunde ikke
sige Jespersen)
— Nu skal vi spille for Sønderjyderne.
— Erik, sagde han : v i fortsætter.
— Fortsætter! hvem? sagde Erik, der blev ved at
spille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
