Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 430
— Jeg vil sidde der, sagde Erik pludselig og
sprang hen til Flygelet.
Man kunde hørt en Fjer dale gennem Luften, da
Tæppet gik.
Men Joan begyndte straks. Nænsomt gled Hanas
Sang ud i Rummet med Violinens Toner, og Erik Hol-
stein følte det, som blev hans Fingre lindere paa Tan-
genterne. Og Josefs Sange kom. Josef fra Stalden og
Hr. Christopulos’ sære Melodier, som de steg op i
Skumringen; og Vinhøstsangen, Vinhøstsangen fra
Skrænten, dér, hvor hans Moder sad, tæt under Vin-
stokken og stirrede over Vandet:
Fagre Ord
fryde mangt et Hjerte.
Fagre Ord
har forvoldt mig Smerte.
Fagre Ord.
Violinen sang som hans Moders lille Stemme
Fagre Ord
volde tit, vi græde.
Fagre Ord.
Hr. Hans Haacke havde rejst sig fra sin Lænestol.
Men Violinen klang højere; og ind i „Dejlig er Jor-
den" brød Marchen fra Orsowa — brat og som i
Trods. Som haarde Hæle, der klang mod Sten, brød
Tonerne frem i Ubarmhjertighed, indtil „Der er et yn-
digt Land" stille sneg sig ind — som Kirkegaardens
Fred.
Erik fulgte Violinen langsomt. Hans Øjne var blevet
mørkeblaa som hos Hr. Dupierre.
Men Marseillaisen kom, og dæmpet, som i Hjemve-
længsel, sang de mættede Strenge som om et Minde:
elsker, elsker det! og tænker
paa vor Far og Mor
og den Saganat, som sænker
Drømme paa vor Jord!
og den Saganat, som sænker
Drømme paa vor Jord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
