Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
431 DE UDEN FÆDRELAND
Erik havde drejet sit Hoved, mens hans Hænder
fulgte Melodien. Han og Joan smilede til hinanden.
Men i samme Nu, paa et Tegn til Erik, at han skulde
holde op, slyngede Joan Godards Berceuse ind, mens
Violinens Toner sang alene.
I Salen var der tyst.
Det var, som om en stille og frygtagtig Lykke var-
somt vuggede sig frem og slog Øjnene op og saå sig om
og spurgte, om den var vaagen, eller den drømte. Og
den fandt sig selv og vidste, at Lykken var, og lukkede
sine Øjne igen — af Lykke.
Joan havde løftet sit Ansigt.
Nu sænkede han det:
— Dér sad hun.
De vidste ikke, at der var det samme Smil paa deres
Ansigt.
Men da faldt Erik ind og Ridder Aage lød under
Buen.
Fæsted han Jomfru Else,
hun var saa væn en Mø,
steg som en Jubel fra Strengene.
Atter og atter kom det, som vældede det frem og op
fra selve Instrumentets Bund. Atter og atter sang det,
som skulde den sprænges og briste, Buen
Fæsted han Jomfru Else,
og han brød af, og alvorsfuldt som en Salme, men
en Salme til Tak, klang i Rummet:
Du Land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har Rod, hvorfra min Verden gaar,
hvor Sproget er min Moders bløde Stemme
og som en sød Musik mit Hjerte naa’r, —
Du danske, friske Strand
med vilde Svaners Rede,
I grønne Øer, mit Hjertes Hjem hernede, —
Dig elsker jeg, — Danmark, mit Fædreland!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
