Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
433 DE UDEN FÆDRELAND
— Hun leve
Joan raabte det igen.
Mens Uhrmageren, der stod paa sin Bænk, saa rød
og saa bred som en Hane, skreg et:
— Op med hende!
mens Hurraerne klang, og de lo.
Men Gerda løb ind gennem Scenedøren.
— Ja, nu kan det være nok, sagde Erik, og Tæppet
faldt.
Joan var løbet ned ad den lille Trappe og stod foran
Gerda
— Vaagnede de? sagde han.
— Hvem?
— Sønderjyderne.
Derude klappede de endnu — og satte i igen, som i
Takt.
— Ja, saa De dem ikke? sagde Gerda, og der var
Smil over alt, hvad baade hun og han sagde.
— Nej, sagde Joan: jeg havde glemt dem.
Og paany forvirret eller alt for glade tav de igen,
mens derude Støjen døde — til Gerda sagde, og, alt
mens hun talte, listede en pludselig Bedrøvelse sig frem
over hendes Stemme:
— Ja, denne Aften vil vi — huske længe.
Og som var hun bleven bange for sin egen Stemme,
som hun selv havde hørt, lagde hun til og forsøgte et
Smil:
— Her er det jo saa sjældent, at noget sker.
Oppe paa Scenen prøvede Erik den lille Mazurka
igen.
Gerda (der maaske, ligesom Joan, tænkte hundrede
Tanker og ingen og hørte og hørte ikke) sagde og havde
drejet sit Hoved om efter Flygelet:
— Det er, som de græd, mens de danser.
— Ja, sagde Joan, men hans Stemme lød som en
Lykkeligs.
Der laa et Program paa Bordet: Jodn Ujhdzy-Kon-
cert stod der med store Bogstaver. Gerda tog det op, og
H.B. V 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
