Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 432
Joan havde rejst sit Hoved, og de Ujhåzyers Øjne var
aabnede helt.
— Der maatte alle kunne blive „lykkelige".
— Alle lykkelige.
— Skabe Lykken og et Fædreland.
•
I grønne Øer, mit Hjertes Hjem hernede,
Dig elsker jeg! —
Danmark, mit Fædreland!
. . . Erik havde rejst sig, mens Joan greb hans
Haand . . .
Det var ikke Bifald. Det var Tummel af Skrig og af
Raab.
— Nu spillede Du Dansk, sagde Erik og klemte
Joans Haand.
— Gjorde jeg?
Og Tæppet gik op og gik ned.
— Dér var jo Bestyreren bag hende . . .
Tæppet gik op igen.
— Hvem er han? sagde Joan, mens han bukkede.
— Hvem?
— Bestyreren . .
— Han — han er Bestyrer, sagde Erik.
Og Tæppet gik ned, men maatte op igen. Det var,
som de raabte for at raabe blot; og de klaskede i de
løftede Hænder. Men pludselig satte, midt i Salen,
Uhrmageren op paa en Bænk — to maatte hjælpe ham
— og ind i Raab og Trampen skreg han som en Trom-
pet:
— Og saa et Leve for Formanden.
— Aa nej, brast det ud af Gerda, ganske højt, og
hun dukkede sig helt ned bag sin Fader.
Men Erik lo
— Ja, Formanden leve, raabte han og svingede med
sin Haand, mens Joan faldt ind
— Formanden leve. Hun leve!
raabte han ud over Salen. De stod op og de svingede
deres Hatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
