Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
441 DE UDEN FÆDRELAND
slaar tolv, i Kolding vi staa, —
vi sejret har, men ikke derhen
idag, ej imorgen vi naa;
thi paa Valen sover Olaf Rye.
— Hvad er det, de synger? spurgte Joan, der stod
mellem Gerda og Fru Jespersen.
— Sangen om Olaf Rye, svarede Fru Jespersen
den synger de altid — de dernedefra.
— Ham der faldt?
— Ja.
Derinde gentog de Verset, mens de tre blev staaende
paa Gaden.
— Hvordan er Ordene? spurgte Joan.
Fru Jespersen sagde dem:
Vi sejret har, men ikke derhen
idag, ej imorgen vi naa;
thi paa Valen sover Olaf Rye.
— Se Stjernerne, sagde hun og løftede Ansigtet : saa
mange der er.
— Ja, sagde Gerda, og hendes fugtige Øjne saa dem
ikke.
De stod lidt.
Saa sagde Joan, maaske blot for at sige noget:
— Hvor den ene lyser stærkt.
— Ja, sagde Fru Jespersen, og de stod alle med op-
advendte Ansigter : det er Venus.
— Ja, sagde Gerda og Joan paa samme Tid.
— Men aldrig har jeg set, halvhviskede Joan, Stjer-
nerne saa skønne som ved Bosporus.
— De var da alle Steder, sagde Fru Jespersen, der
bestandig saa opad mod Himlen.
— Ja ... Og Joan smilede : Men nu vil jeg blive
hjemme.
— Hjemme? Gerda havde vendt sit Ansigt: Hvor-
dan?
— For nu vil jeg gøre Mennesker lykkelige, sagde
Joan og saa paa hendes Ansigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
