Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 442
Fru Jespersen blev ved at se op
— Kan man gøre Mennesker lykkelige?
En Mand, der kom skridtende bagved dem, strøg
dem, lidt haltende, forbi.
— Ja, jeg gaar derop, Frøken Johansen, sagde han:
jeg kommer ubuden. Men hos Deres Fa’r véd jeg altid,
jeg er velkommen.
— Ja, sagde Gerda, der var faret sammen : Nu kom-
mer vi andre.
Den Haltende gik videre, over mod Johansens Port.
— Hvem er han? spurgte Joan og saå efter den
skævryggede Mand.
— Det er Magisteren, svarede Gerda, der gik ha-
stigt: han har et Hus herude.
Men Joan sagde og saå op mod Johansens Ruder
— Gid der ikke var saa mange.
— Det er der, sagde Gerda ligesaa sagte som han.
Maaske havde de ikke troet, at ogsaa Fru Jespersen
havde hørt det, men hun sagde med sin runde Stemme
— Ja, der er hele Egnen.
— Den, Grev Ujhåzy, kommer man ikke løs af.
De kom ind i Gangen, og ved Foden af Trappen
sagde Gerda (som om her ved Trappens første Trin alle
hendes Ængstelser for iaften havde mødt hende) og hun
trak Vejret saa langt:
— Men de kom da alle.
— Hvordan alle? spurgte Joan, der blev staaende.
— Jo, sagde Gerda og virrede med Hovedet : vi vid-
ste jo dog ikke, om de fra Musikforeningen vilde møde,
nu, da det ikke var dér.
— Saa meget De har haft at tænke paa, sagde Joan.
— Ja, smilede Gerda.
Mens de gik op ad Trinnene, sagde han
— Men har det saa været saadan — som De havde
tænkt?
Gerda tøvede:
— Det har været anderledes, sagde hun, og Ordene
snublede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
