Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
447 DE UDEN FÆDRELAND
slaa af: Du gemmer det hellere hen — ind i Dig selv,
siger man, som dit dyre Eget . . .
— Men naturligvis, undertiden, saadan naar man hø-
rer de andre — det forstaar De bedst, som har hørt saa
megen saakaldt Musik, saa tænker man nok, og det gna-
ver lidt i En : Ja, Vejene i Livet er underlige.
— Ja, sagde Joan (der talte Gerda med Erik) : Livet
kan føre En forunderligt.
— Ja, sagde Fru Raabel og blev ligesom inderligere
paa Grund af Joans Tonefald : Livet har Masker ... det
har Masker, saa vi bli’er hængende ... ja, det véd De
nu ikke, for De er naturligvis osse af dem, som Livet
har været god imod. Det høres — det hørtes iaften
paa Deres Musik . . . Øret, Hr. Greve, det har man dog
bevaret.
Fru Raabel holdt inde et Øjeblik. Maaske ventede
hun paa en Anerkendelse af Øret . . .
—. Men, sagde hun, som hele Tiden havde en sær
Virren med Hovedet, som om Fluer plagede hende i
Tindingerne
— Men saa blev man jo gift . . . For mig har det jo
osse været særlig svært, med den dobbelte Gave, at
træffe Valget, fordi jeg jo osse maler og naaede saa-
mæn lige til Charlottenborg. Og saa kunde man vaagne
om Natten og saa kaldte Beethoven kender De
det — aa ja, naturligvis, naar man er forfulgt af en Sats
og kan ikke komme fra den . . .
— Men, blev hun ved og sprang igen i sin Tanke —
min Fa’r han sagde saa tit og, Gud, maaske havde han
Ret : Du løber, min Pige, fra det ene til det andet, fordi
Du vover ikke Springet . . .
— Alting er at vove, sagde Joan.
— Ja, sagde Fru Raabel.
— Men nu er man jo gift, begyndte hun igen : og
man lever i de fælles Interesser — for, Gudskelov,
dem har man.
— Ja, sagde Joan (Gerda stod ved Klaveret nu, hvor
Erik havde sat sig).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
