Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG <
448
— Og saa har vi jo Musikforeningen, som jeg fik
dannet, osse for min Mands Skyld, Tiden er vanskelig
for Læger, og hvor man lægger et Arbejde. Ja, des-
værre, det var jo ikke os — nu iaften, vi vovede det
ikke, naar Forholdene er smaa og desuden, det maa man
jo sige, for den lille Frøken Johansen er det heller ingen
Risiko. Naar det er dem, er der jo mange, desværre,
som føler sig tvungen til at gaa med — det ligger jo i
Forholdene — dér, hvor Pengeskabet staar og Pante-
obligationerne gemmes, har man Magten, hvor en anden
maaske sidder med Viljen og Gaven.
Fru Raabels Stemme havde lydt lidt skarpere.
— Og man taler, sagde hun og skiftede Tone: og
lægger Beslag paa Dem, og saa vækker man vel bare
Misundelse, fordi man bliver hørt (og Fru Raabel tryk-
kede rørt og synligt begge Joans Hænder) af den store
Mand og Dagens Helt . . . Men, De vil fatte det: naar
man lever her, kan man nok brænde efter en For-
staaende . . .
— Ja, sagde hun og sprang paany: det er Forstaael-
sen, det skorter paa, og det gør En træt mange Gange
i Foreningen ... for hvor der ingen Forstaaelse er, af
Værdierne, mener jeg, de sande Musikværdier, De for-
staar mig, hvordan skal man saa samle Tilslutning? Og
her paa Egnen — fra Højskolen og d e t har vi jo intet
at vente. De har hørt deres Sang — lad os ikke tale om
det . . . de Folk har Interesse for det (Fru Dr. Raabel
slog med den haandmalede som en tyk Grænsestreg
gennem Luften) og hvad der er udover Hartmann er af
det onde. Kære Mester, De forstaar, at elske Wagner
og leve mellem Folk, der ikke er naaet til Beethoven.
Joan havde støttet sig til Dørstolpen. Erik sad endnu
foran Klaveret, hvor Gerda stod med „Weyse" i sine
Hænder.
Fru Raabel, der havde tiet et Øjeblik, sagde:
— Man sidder med sin Gave — og man sidder med
Gaven og tørrer ind . . .
Erik slog an derinde. Det var Sangen om Ridder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
