Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449 DE UDEN FÆDRELAND
Aage, og Blodet skød pludselig op over Fru Raabels
Kindben
— Og iaften, Mester, jeg nægter det jo ikke, vi-
brerede mine Fingre, da Hofjægermesteren forsøgte
sig. Det var jo meget net, og man kunde maaske ikke
forlange mere . . . Men Hænderne er jo svage
selv om Grev Holstein maaske har noget af Gaven —
har haft . . .
Erik blev ved at spille :
Fæsted han Jomfru Else,
hun var saa væn en Mø.
— Men man tænkte jo paa, De forstaar mig, Me-
ster, tænkte jo paa : bare e n Gang selv at kunne haft
den Glæde . . .
Joan havde gjort tre Skridt:
Maanedsdagen derefter
laa han i sorten Muld.
Fru Raabel havde pludselig fulgt Joans Blik ind mod
Klaveret og vistnok misforstaaet hans Smil, for hun
sagde og talte om Hofjægermesteren, hvis Tand var
hvas overfor Foreningen og hendes Beethoven
— Ja, sagde hun og smilede forstaaende : der gives
mange Drømmere her i Landet, og naar de halvvaagner
af deres Drømme, gnider de deres Øjne som Kritikere.
— Ja, naturligvis er Fruen blevet Kritiker, sagde
Joan pludselig og gik, mens Fru Raabel blev staaende
med det virrende Hoved, som havde hun faaet en Slat
Vand i Ansigtet.
Inde i Stuerne sad de og talte i Smaaflokke. Forstan-
deren, der havde staaet sammen med Fru Lorentzen og
de to sønderjyske Fruer, satte sig i Faster Anes Stol
— en høj Lænestol med Høhynde og Kunstvævning —
og sagde:
— Ja, dette er en Stol for mig. Vi fra Vore fore-
trækker det haarde Sæde.
Og han talte om den glade Fremgang, der virkelig
var kommen i vor Snedkerskole.
H. B. V 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>