Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
451 DE UDEN FÆDRELAND
— Ja ja, kære Herre, sagde Magisteren : Drømme er
ikke meget værd . . . nej, de er ikke. Men hvad v i
drømte, er dog vore Drømme.
Joan, der maaske var inde i en helt anden Tankegang,
sagde
— Dette er min sidste „Violintur".
— Ja, sagde Præsten : det er der sagt noget om, at
Greven ikke vil spille mer.
— Og hvorfor? spurgte Magisteren.
Joan saå frem mod Klaveret:
— Fordi jeg tror. sagde han : at jeg nu bør handle.
Magisteren saå ud over Stuen
— I hvilket Parti vil De melde Dem ind? sagde han
og drejede sig bort paa den halte Hæl.
Erik sad endnu og slog Akkorder an, mens han stadig
talte til Gerda om Joan
— Nej, i gamle Dage var den ikke saa gunstig . . .
han var som oftest meget bedrøvet, og snakke ud om
Sagerne gjorde han heller ikke. Men der var vel ikke
saadan noget rigtigt Hjem paa den 0. For Moderen var
jo død, og hun havde vist ikke været meget lykkelig,
tænker jeg.
Gerda sagde brat
— Var hun ikke lykkelig?
— Tja — jeg véd ikke. Hun var jo fra Vejle, sagde
t Grev Holstein, som om han. gav en hel Forklaring.
Og lidt efter sagde han, mens han saå ind mod Kla-
veret :
— Min Kone er ikke længere end fra Lauenburg,
Frøken Johansen.
— Nej, jeg tror ikke — og han slog atter an paa Kla-
veret — at Kærlighed er nogen Exportartikel, der egner
sig til at passere Grænserne.
Gerda havde støttet Hovedet mod Klaveret, mens
Erik blev ved at spille:
— Og saa har han levet i alle de fremmede Lande,
sagde hun langsomt.
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
