Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 452
— Ja, sagde Holstein og drejede sig om paa Klaver-
stolen :
— God Aften, Hr. Magister, nikkede han til den
Halte.
— Vi sidder og grunder, Frøken Johansen og jeg —
over alt det, som Menneskene véd bag efter.
— Hæ, sagde Magisteren : alting véd man først bag-
efter ... Vi taler og véd ikke selv, hvorfra i Sjælen det
kommer. Og selve Ordene, vi siger, fører os videre —
et Skridt videre mod et Maal, vi ikke gør os klart . . .
— Det er forresten rigtigt, sagde Erik : det Hele er
et grangiveligt Tusmørke.
— Ja, sagde Magisteren : og Folk løber paa hinanden
og forbi hinanden.
— Hva’ si’er Frøkenen?
— Ingenting, sagde hun og rystede paa sit Hoved.
Men da Magisteren haltede bort, sagde hun og havde
maaske ikke tænkt paa andet end paa de Ord
— Men hvis han nu blev her?
— Hvem — naa — Joan?
Grev Erik skød Læberne frem.
— Synes De egentlig, her er saa rart at sidde — for
dem. der er født til at sidde her?
Men i samme Nu vendte han sig om mod Joan, der
kom hen over Gulvet, og sagde leende
— Frøken Gerda si’er, hun synes, Du skulde blive
her.
Og han rejste sig.
Der var strømmet et Lys ud af Joans Øjne — mens
han sagde
— Men her er ikke min Plads.
Gerda havde atter sænket sit Ansigt.
— Jeg maa rejse hjem, sagde Joan, og brat fløj det
ud af hans Mund
— Men Danmark ta’er jeg med mig . . .
— Lad os se det, sagde Erik.
De talte lidt, og Joan vidste næppe hvorom — hørte
kun Eriks Stemme og hendes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
