Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
465 DE UDEN FÆDRELAND
Glas paa Bakken. Hun saå dem vist ikke selv, mens
hun stillede dem, Glas ved Glas. med deres brede
gyldne Kanter.
— Hvad tænker De paa, Frøken Gerda?
Gerda saå ikke paa ham
— Nu tænkte jeg paa Deres Mo’r, sagde hun.
Joan stod lidt:
— Jeg tror, De tænker paa for mange tunge Ting,
sagde han.
— Tunge? gentog hun.
— De er saa skræmt inde i Dem, sagde Joan, og de
talte med samme Stemmer.
Gerda nikkede — en Gang.
Og Joan sagde, og hastigt:
— Og alt det skulde De bryde ud af
og bort fra.
Frøken Gerda havde krammet om Glasset.
Men som om han havde sagt alt for meget eller sagt
det altfor pludseligt og flyede tilbage til noget andet,
sagde Joan
— Nu Deres Søster . . .
— Min Søster? han hørte det knap.
— Ja, jeg mener . . . mener, det skulde ikke skabe
Dem saa mange tunge Tanker.
Hans Øjne stirrede paa hendes Bryst, der brat steg
op og ned
— Et Menneske er raadigt over sit Liv, sagde han.
Og paany lagde han pludselig til, med en anden
Stemme
— De ogsaa over Deres.
Et Øjeblik stod hun som den, der skal falde.
Saa sagde hun og Ordene kom møjsomt, men de kom
tydeligt
— Det er ikke det, at hun døde.
— Hvad da?
Gerda havde løftet sit Ansigt halvt.
— Det, at hun havde taget paa sig, hvad hun ikke
kunde.
H B.V 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
