Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 466
— Gerda, sagde Joan og greb om hendes Haand —
og et Nu havde hun gengældt hans Haandtryk som En,
der drukner.
— Vil De maaske skænke i Glassene, Fru Raabel,
sagde Gerda til Lægefruen, som paa Dørtærskelen
sendte Øjnene langt frem over sin Vifte.
— Bestyreren vil hjælpe Dem, sagde hun og gik.
Fru Raabel talte om de dejlige Glas
— Ja, her i Huset samles der sammen til Fremtiden.
Disse Glas er nu erhvervede paa Højerup. Hun lo
D e t er osse som en Slags Tak til Hofjægermesteren for
Assistancen . . .
Men pludselig sprang hun og sagde
— Nu var maaske Tiden kommen, vilde være kom-
men — for lidt Musik.
Joan, der knap havde hørt, sagde
— Har vi ikke haft for megen Musik, Frue? — og
gik.
Fru Raabel spildte paa Sølvbakken . . .
Pastoren stod alene ved et Vindu
— Aa, er det Dem, Hr. Pastor, sagde Joan, som
pludselig saå hans Ansigt.
— Ja, sagde Præsten, og som en Slags Forklaring
af Joans Bleghed tilføjede han
— Ja, Luften er tung dernede i de Kældere.
— Men Grev Holstein — og han smilede ganske
lidt — véd, hvor Vinene ligger.
Joan svarede ikke, og lidt efter sagde Kapellanen
— Vi, min Hustru og jeg, holder saa meget af ham.
Han hjælper saa gerne og han hjælper kønt.
— Og dem, blev han ved, som min Hustru og jeg
gerne vilde hjælpe, er det ikke altid saa let at skarre
Hjælp til. De staar næsten altid udenfor lige-
som vi selv. Men til Højerup gaar man aldrig forgæves.
Saa mærkede Præsten, at Joan ikke hørte, men han
talte alligevel
— Naar De, Grev Ujhazy, som min Hustru si’er, en
Sommer kommer her tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
