Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 486
— Hvis hun lod sig tage, sagde Joan.
Men da han havde sagt Ordene, lyste der et plud-
seligt Smil over hans Ansigt.
— Døde hun mon ikke, fortsatte Hr. Jespersen, fordi
han ikke havde taget hende?
Og paa én Gang lagde han til, lidt forvirret og som
om maaske Præsten maatte gøre en Slags Undskyld-
ning:
— Ja, det er en gammel Æstetiker, der spørger. Vi
er alle Æstetikere paa Bunden her i Landet.
Da Joan endnu intet svarede, vendte Præsten sig
og sagde, maaske for helt at vinde bort fra Hamlet og
Ofelia:
— Fru Raabel har megen Færdighed.
— Ja, sagde Joan, der pludselig hørte, at de spillede
endnu: jeg har egentlig ikke hørt efter.
Og hastigt lagde han til
— Skal vi ikke sætte os? og han gik frem mellem
Damerne, der sad i en Halvkreds under Hængelampen.
Doktor Raabel havde hørt Joans Ord og forlod sin
Dørstolpe.
— Der burde være Grænser, sagde han til Ussing,
selv for en Salon-Zigeuner.
— Deres Mand og jeg, sagde Joan, der satte sig ved
Siden af Fru Jespersen, har talt om Hamlet . . .
— Om Hamlet og Ofelia.
Gerda stod lænet til en Stol.
— Skal De ikke sidde, Frøken? spurgte Joan, og
hun satte sig.
De spillede endnu, da Fru Jespersen sagde, bøjet
frem og sagte
— Grev Ujhåzy, De kunde gøre Gerda en uhyre
Fornøjelse.
— Hvilken?
— At lade hende se den Ring, sagde Fruen og pe-
gede paa Joans Lillefinger : hun er rent vild efter Stene
og Ringe.
— Fru Jespersen dog, hviskede Gerda.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
