Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 488
Fru Lorentzen gav Løget fra sig til Forstanderen,
som var traadt til.
— Hvor gammel var han? spurgte Fru Jespersen
halvsagte og fremadbøjet.
— Saa gammel som jeg, sagde Joan og saå kun
Gerda, hvis Øjne var fæstede paa Rummet, som vendte
hun Bladene i en Bog, hvori hun læste.
Forstanderen, der havde set paa Ringen, gav den fra
sig og sagde
— Ja, vort lille Land kender jo ikke saadanne Kost-
barheder og de Forhold.
— Nej, sagde Fru Jespersen og smilede med et Smil,
som Forstanderen ikke saå: det er lidt langt herfra.
— Det er vel i Paris, sagde Fru Lorentzen, som om
hvert af Byens fém Bogstaver stinkede.
Men Joan, hvis Stemme stadig lød, som om den sagte
kaldte, vedblev i en besynderlig Higen efter at sætte
sin døde Ven eller mulig sig selv i Ramme
— Monthieu var det fineste Menneske, jeg har kendt.
Han var Guy de Maupassants Ven . . .
— Har De ogsaa kendt Maupassant? spurgte Fru
Jespersen.
— Guy de Maupassant? ja, jeg har set ham et af
de sidste Aar, han levede.
— Har De læst hans Bøger? spurgte han Gerda.
— Ja, jeg har læst dem, sagde hun, med det samme
fjerne Udtryk i sine Øjne.
Købmanden, der havde set paa Joans Ring, gav den
tilbage og sagde — med noget af Pengemandens Vrede
over en urentabel Værdi
— Ja, man sætter jo mange Penge i den Slags Sager
i Udlandet.
— Vi har ikke Blikket derfor, sagde Forstanderen.
— Frøken Gerda holder dog meget af ædle Stene,
sagde Joan og smilede. Han havde set hendes Øjne
følge Ringen, der atter gled over hans Finger.
— Det er noget i hendes Natur, sagde Købmanden
med den samme halvvrede Stemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>