Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
495 DE UDEN FÆDRELAND
Doktoren hviskede til Johansen, i hvis Ansigt en
Flamme var brudt ud:
— Nu griner de Herrer Grever af Pøbelen.
— De gør maaske det, sagde Købmanden og førte
pludselig den knyttede Haand kort gennem Luften som
en Hammer.
— Men der er vel dem, som kunde tage Vejret fra
dem, sagde Hr. Raabel smigrende.
Johansen svarede ikke mere, men gik kun, mens
hans Øjne stadig fulgte hans Datter, hen over Gulvet
mod Damerne, der stod i en Klynge, som om de be-
redte sig til Opbrud.
— Vil Damerne allerede bryde op? sagde han.
Damerne talte om en Aften-Syskole, som Fru Lorent-
zen havde stiftet for Arbejderskerne.
Men Fabrikanten sagde haardt gennem Stuen
— Ja, vi har Foreninger nok og lige galt gaar det . . .
— Foreninger, sagde Forstanderen og ligesom glat-
tede Luften med sine Hænder, er dog af megen Gavn i
det stille og gode Arbejde.
Men Sønderjyden Hr. Mathiesen havde spurgt, hvor-
dan det gik med Arbejdsforholdene paa Spinderiet, og
Hr. Lorentzen svarede med en Stemme, der pludselig
lignede Købmandens:
— Hvordan det gaar? Vi flyttede ud paa Landet for
at ha’e Arbejdsfred — men Landsfordærverne flytter ef-
ter os. I Kolding er Pakket snart værre end i København.
— Ja, sagde Johansen, og det var, som hans ulmende
Harme, der hverken kendte hvad eller hvem, pludselig
brød sig Vej og slog ud over det ene Ord København
Købstæderne er ikke andet end Københavner-Aflæggere
. . . Smaa-København . . .
— Men vi ka’ vel nok faa knækket dem, sagde han
og førte Haanden op og ned, mens hans Ansigt blev rødt
Standset de smaa Hjul og det største med og faa en Tap
sat i ’et, saa det ikke napper mer . . .
Ansigtet havde han vendt mod Erik og Joan, mens et
underlig usikkert Glimt skiftede i hans Øjne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
