Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
497 DE UDEN FÆDRELAND
— Nu har vi Johansen ... se nu. Ja, han er en Negl.
Men mod København er han nu for haard, for det
ka’ gerne stikk’ ham — for han er en Negl — at vise
en Københavner ud og købe af en Tysker, naar de rej-
ser her . . .
— Men, sagde Larsen, jeg mener dog, at saa ska’
man heller hold’ paa sit eget . . . naar de sælger til
samme Priser da ... og hold’ sig patriotisk . . .
Gennem Stemmen hørte man Ussing, der sagde
— Men vor frisindede Presse er ubestikkelig . . .
Magisteren dukkede frem ved Siden af Grev Erik
— Jeg vilde ønske, sagde han og hans Ord lød, som
kastede han en Haandfuld Sten mod en Mur: at den var
bestikkelig. Saa vilde den dog maaske kunne købes til
at tjene et stort Maal.
— Og hvem skulde rejse det Maal, Magister? fløj
det ud over Eriks Mund.
Men Forstanderen sagde og hævede Stemmen
— Vort lille Folk er et Folk i Stilhed. Ogsaa de store
Maal, Hr. Hofjægermester, naa’r vi i det Stille.
— Men Strømningerne udefra, sagde Forstanderen,
og hans Øjne strejfede Magisteren, har bragt mange
Ukrudtsfrø til Spiring. Dog, vi er vel nu paa Veje til at
lære at lukke til i vort gode danske Hus og være trofa-
ste mod vort eget.
Ovre i Raabels Hjørne havde Samtalen vendt sig og
var paany hugget ned over Forsvar og Provisorier, og
Doktoren sagde til Ussing:
— Faren, kære Ven, Faren — bliv os fra Livet med
Faren. Vi er dog et lille Folk, som beviser sin Ret til
at være til . . . hvor er der flere Evner, kære Ven?
Pludselig gav han sig til at le.
— Og Faren — Faren . . . har De læst det, Kandi-
dat? kolossalt. Jeg læste det forleden ... en Pokkers
Fyr, hvor han skriver: Døden er ikke, skriver han.
Ikke sandt, kære Ven, man sætter sig paa Enden : Dø-
den e r ikke — godt og kort . . . Men Manden har jo
H. b. v 32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
