Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 498
Ret. Det er et Spørgsmaal løst. Og Faren, kære Kandi-
dat, Faren er heller ikke, naar vi ikke ser den.
Uhrmageren talte stadig til Joan, hvis Øjne fulgte
kun Frøken Gerda : alle Farver var som slukte over
hendes Ansigt, mens hun, ved Siden af Bestyreren,
skænkede Købmandens Vin mellem de talende Mænd.
Fabrikanten sagde med sin skærende Stemme over
til Forstanderen
— Alle de Ukrudtspirer er det, som skal kvæles . . .
Og i samme Nu snurrede Doktoren rundt og lo lige ind
i Fabrikantens Ansigt.
Fru Jespersen var traadt hen til Joan.
— Nu maa vi gaa, sagde hun, min Mand og jeg.
— Og, sagde hun og saå ud for sig ... og saa ses
vi maaske aldrig mere.
Joan kunde ikke svare. Men Fru Jespersen fulgte
hans Blik:
— Ja, ja, nu skulde alle bryde op. Stakkels Gerda
ser virkelig ud, som kunde hun ikke rumme mer.
Hun drejede Hovedet og saå paa Joan
— Men De er ogsaa træt, Grev Ujhåzy, nu maa De
hvile Dem.
— Ja, sagde Joan, nu vil jeg faa Tid til at hvile.
Han tog Præstefruens Haand
— Og gid De maatte være lykkelig, sagde han.
— Lykken er saa stort et Ord, sagde hun
— Godnat og sov vel, Grev Ujhåzy.
Rundt om lød de stridende Stemmer endnu, og over
dem alle hørte man Kandidat Ussing, der raabte
— Et Folks Liv beror paa dets moralske Ret.
Men Forstanderen, der de sidste Minutter havde
svajet saa besynderligt paa sine Hjulben, som stod han
paa et rullende Dæk, slog paa sit Glas — én Gang og
to Gange, mens Fru Lorentzen og Damerne kyssede og
der blev stille.
— Ja, kære Venner, jeg véd det vel, sagde han, her
skal jo ikke tales. For Købmand Johansen, vor kære og
gode Vært, er ikke Ven af Ord. Han hører, vi véd det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>