- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
504

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 504
— Nu kommer jeg, sagde Joan.
Hun rørte sig ikke — han skulde gaa de sidste
Skridt.
Nu var han der (og følte, at alt Lyset laa paa hans
Ansigt og h u n havde gemt sit)
— Lev vel, Frøken.
— Lev vel.
Men saa skød Magisteren op ved Siden af dem og
sagde med sin Fuglestemme
— Ja, vi vil nu længe mindes Dem ...
Joan havde vendt sit Ansigt mod Gerda
— Ogsaa De?
Et Nu (med et Blik som en Hinds, der bløder, skudt
i sin Lænd) havde Gerda løftet Øjnene op paa ham.
Og Joan var gaaet og Døren lukket. Og Joan, han
vidste, at de to Ord „Ogsaa De?" vilde han angre at have
sagt og være lykkelig ved at have sagt — hele sit Liv.
Erik og han kom ud paa Vejen, der var mørk, og
pludselig hørte de Hurlumhej fra Vinduerne. Det var
Gæsterne, der var strømmet til Ruderne. Fru Raabel
havde grebet de halvvisne Blomster fra Spisebordet og,
lænet over Hr. Ussing, kastede hun dem ned over Joan,
mens Raabel, oppe paa en Stol, raabte et Hurra ud over
Gaden, og ovre i „Danmark" alle Folk løb til Ruderne.
— Skynd Dig, sagde Erik og som om han gylpede
noget væmmeligt op i sin Mund, sagde han
— Huh, hvor er dette Land et forbandet Theater. Og
det er Gemenheden, som sidder i Sufflørkassen.
Bag dem blev de ved at raabe, mens Erik og Joan gik
ind gennem Hotel „Danmark"s aabne Gab. I Gæste-
stuerne var der fuldt endnu.
Ovre i Bagsalen var der nogle, der dansede. Gennem
Ruderne saa man Parrene, hængende ind i hinanden,
køre over det støvfuldte Gulv.
— Ja, sagde Hr. Jensen, der svajede foran Erik op
ad Trappen, og hvis Klæder sad paa ham, som havde
de i Aftenens Løb været af og paa ti Gange
— Det er Afholdsfolkene. De maa jo osse ha’e no’et,
og saa ta’er de’et dér.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free