Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
505 DE UDEN FÆDRELAND
Hr. Jensen vendte sig igen og lo
— Trappen gynger, det er ved den mejen Bevægelse.
Det kommer af Grunden.
— Vær saa god, sagde han og slog Døren op til Joans
Værelse.
T-Ir. Jensen gik, og Erik. havde sat sig paa Sofaen.
Støjen i Huset slog op gennem det slet sammenføjede
Gulv som Larmen fra et Marked.
Joan stod ved Vinduet.
— Hvad ser Du efter, sagde Erik og rejste sig træt.
Joan havde stirret mod Købmandens nedrullede Gar-
diner.
— Efter Skyggerne, sagde han.
Violinkassen stod paa Bordet, og Joan lukkede den op
— Saa har jeg spillet, sagde han.
— Hvad skal det si’e?
Joan blev ved at se paa Violinen, men i hans tomme
Øjne var der ingen Sorg
— At jeg skal ikke spille mere.
— Men Mand, Du skal jo spille imorgen i Esbjerg,
sagde Erik, der ikke vidste, om Mennesket ikke var ble-
vet forstyrret.
Men Joan rystede stille paa sit Hoved
— Nej, her blev Rejsen forbi.
Erik, der ikke begreb et Ord, tav et Øjeblik og sagde
saa: •
— Men hvad vil Du da?
— Nu rejser jeg hjem, sagde Joan og han lukkede
Violinkassen.
Der var stille i Værelset. En Vogn kørte frem i Por-
ten.
Erik sagde og havde sat sig igen
— Og hvad vil Du dér?
Joan svarede ikke, og Holstein spurgte igen og skød
Læberne frem:
— Vil Du bygge dine „Hospitaler"?
Joan rystede paa Hovedet
— De bliver aldrig byggede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
