Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 510
er kun det Lidet tabt. Hvad gav jeg vel Menneskene,
som vil mindes?
— Men Livet, Joan, Livet?
Joan havde løftet sine Øjne mod Købmandens sluk-
kede Hus:
— Saa dansk var jeg dog maaske, Erik, at ogsaa jeg
kun kunde drømme om Lykken — og drømme om at
skabe den for de andre.
Det trak i Eriks Ansigt
— Og ses vi aldrig mer?
— Maaske.
Han bøjede Munden frem mod Eriks Kind
— Godnat, sagde han og han gik.
Støjen i Huset var døet hen. Kun i Baghuset lar-
mede nogle Mandfolk endnu.
Da Joan kom ind i sit Værelse, sad Hans Haacke paa
en Stol.
— Er De ikke gaaet i Seng?
Hans Haacke blussede op i hele det runde Ansigt.
— Nej, sagde han: fordi der var en Ting, jeg vilde
sige Dem straks, Grev Ujhåzy. Fordi man er en Akkom-
pagnatør, kan man vel være en Kunstner, og jeg la’er
mig ikke mer Deres Forhaanelser byde . . .
— Forhaanelser, bedste Hr. Haacke.
— Ja, Forhaanelser . . . man holder ikke Sold, mens
j e g spiller . . .
Joan trak paa Skuldrene
— Kære Haacke, De er blevet helt forstyrret her i
Landet.
— Ja, sagde Hans Haacke : fordi man her finder
Venner, der siger En Sandheden om, hvordan man bli-
ver behandlet.
Joan havde smilet.
— Ja, sagde han langsomt: de Danske siger Sand-
heden. Deri har De Ret.
Han havde ringet.
— Men vi, bedste Haacke, sagde han : tales ved
imorgen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
