Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
509 DE UDEN FÆDRELAND
— Han spiller en ny Jubel.
Erik blev ved at se paa ham — som den, der ikke
forstaar.
Men Joan sagde kun
— Han sprængte over Tjørnehækken.
Mørket laa over dem som Kaaber, der skjulte deres
Skikkelser.
— Men hvad vil Du da nu?
Joan svarede frem fra Mørket:
— Vi maa blive paa Øen og dø paa Øen — alle vi,
der hedder Ujhåzy.
Men Erik sagde, og hans Røst sitrede
— Men her, Joan, her var dog din Moders Hjem —
find Dig et Fædreland her.
Joans Stemme lød haardere, mens han svarede lang-
somt:
— Hvis dette er et Fædreland, er det ikke mit.
Og smerteligere, mens han stirrede ud i Natten,
sagde han
— De elsker det ikke, fordi de endnu har det. Og
hvis der var En. som elskede det, da vilde de stene
ham.
Han stod lidt.
— Vi skal gaa, sagde han.
— Lad mig føre Dig, sagde Erik og tog hans Arm.
De gik tavse. Begge følte, at den andens Legeme
skjalv — som af Kulde.
De kom forbi Kirkegaardsmuren.
— Det er Kirkegaarden, sagde Erik.
— Ja.
— Mon de har faaet Fred? sagde Erik.
Joan svarede ikke, og de talte ikke mer.
Men da de stod foran „Danmark"s Port, sagde Erik,
og Ordene brast frem
— Joan, jeg synes, dette er altfor sørgeligt.
— Hvilket? sagde Joan.
Og mens han smilede, sagde han
— Naar jeg nu tier, som jeg saa stridt har ønsket,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
