Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Ti Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 70
Toget ilte frem. Dalen var snæver, som vilde Fjeldene lukke sig
og maatte det hastige Træn splintre Bjerget som en Kile. Saa blev
Dalstrøget bredere. Som smilende Øer laa halvtoversvømmede Enge,
og Elve og Bække — de hundrede Bække — pludrede og piblede,
hastede og skyndte sig, alt det kraftige, rindende, levende Vand.
Solen lyste imod hvide Stammer, Fugle sang midt i Fossens Larm.
Her var Vaaren kommen, stor og løsende og mægtig steg den frem
— i Jubel. Dundrende Fosse meldte dens Sejr.
Jeg saa, at nu var jeg kommen dér, til Vaarens Lande.
Ja, et Vaarens Land er Deres Fædreland. I et gammelt Aarhundrede
er det alene ungt, og i en træt Tid er det alene kraftigt — ungt i Livet,
ungt i Kunsten. Dets største Dag hedder endnu Fremtiden, og for det
hedder de kommende Tider Forhaabninger.
Husker De en af de mange Aftner, hvor der ifjor var samlet alt
Slags Folk i Deres Stuer, Malere, Musikere, Politikere i Flok?
Der blev talt om Norge: om dets elendige Kaar, om Manglen af
Driftighed, om Landets Øde, om svigtende Kapital, om Jorderne, der
laa udyrkede hen, om Fossene, hvis Vandkraft, der betyder Millioner,
var ubrugt og næppe kendt.
Saa sagde en af Deres Gæster, han Bonden og Lægprædikanten,
og saå langt ud for sig:
— Jeg er kun glad ved, at vi i Norge har udyrket Jord.
— Fremtiden er lang.
Han havde Ret. Norge staar først ved Begyndelsen af sit Livs
Værk, og det er godt at have ny Jord at dyrke.
Ny Jord for unge Mennesker.
Thi i Deres Fædreland er Oldingene unge. Derfor griber hastigt og
uens de store og utopiske Tanker — der holder til i unge Hjerner —
Digter- Førernes Hjerter: saa den ser Nytaarsnat Nordens Folk i Enig-
hed grunde vide Kolonier og befolke dem med Skandinaviens Race;
den vil kue Driften og afklæde Verden sit Panser til en evig Fred.
Og stolte af egne Kræfter benævner Digterne sig Løver og de praler
af deres egen Daad som unge Korinthere pralte af deres Væddekampe.
Unge er alle.
Unge Deres Malere, som grelt forføger det Urimelige, og i hvis
Hjerner det Yderste spirer frodigst. Ung er Deres Scenekunst, en
Kunst uden Form men med en usmittet Sjæl.
I Deres Skuespilhus staar tæt med Vildskud. Men fra Dag til Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
