Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Hvordan jeg blev Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75 HVORDAN JEG BLEV FORFATTER
Om jeg ikke havde „noget paa Hjerte", betød altid,
om jeg ikke trængte til Penge.
— For Ungdommen har nu saa mange Udgifter, min
go’e, sagde han altid ligesom forklarende.
Og spurgte ikke han, kunde maaske jeg, Skarn, give
mig til at klage min Nød, saa jeg fik igen.
Men lidt efter lidt begyndte Uvejret at trække sam-
men. Bedstefar blev svagere og svagere, mer og mer
nedtrykt ogsaa : han havde, tror jeg, ladet sin Formue
gøre op og saa vel, at tilbage var kun Resterne, de rene
Stumper.
Saa var det en Morgen, jeg var inde hos ham, han
sagde
:
— Min go’e, jeg har for Resten tænkt paa, vi maa
vist heller gi’ Dig noget fast — at Du kan lære at
regne med Penge . . .
Det var første Gang i mit Liv, at Bedstefar havde
talt til mig om „at regne med Penge", og det var, som
følte jeg straks i det første Nu Jorden ganske urolig
under mine Fødder.
— Ja, Bedstefar, sagde jeg blot. Jeg vidste ikke stort,
hvad det vilde sige „noget fast", men jeg anede det
ikke netop som noget behageligt.
— For der gaar vist saa meget med, sagde Bedste-
far saa og tog sig saadan tungt og hjælpeløst ned over
Øjnene, som han i den sidste Tid plejede.
Det gik hastigt ned ad Bakke med ham. Og saa kom
den sidste Dag, og han, den gamle Læge, vidste, det
var forbi.
Han laa i Sengen, hvid og skinnende, da jeg kom
ind. Og hviskende — han kunde næppe tale mer —
lod han mig tage den Portefeuille ud af Sekretæren,
den gamle Portefeuille, slidt, med hans Navnetræk i et
blegt Broderi, og han sagde med sin Stemme, der brast
paa hvert Ord, mens han stirrede mig ind i Ansigtet
med de Øjne, der ikke mere kunde se
:
— Der er femten Hundrede Kroner ... at Du ikke
skal mærke alting saa meget straks . . . Gaa saa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
