Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Hvordan jeg blev Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HFRMAN BANG 76
Og han tilføjede endnu en Gang, for sidste Gang, de
Ord, han altid sagde, naar han gav:
— Og sig det ikke til nogen.
Om Middagen døde han. Og et af vort Lands store
Mennesker — en Mand, hvis Glæde var disse to : at
skabe og at give — var ikke mer.
Begravelsen kom, og jeg stod dér i den høje flortil-
hyllede Kirke, hvor den Thorvaldsenske Sørgemarch
lød — den, der følger alle, som bar store Navne — og
jeg trykkede i Haanden Kongehus’ Repræsentanter.
Prinsers, Prinsessers, Universitetets Repræsentanter,
Repræsentanter for Hospitaler, for Selskaber, for For-
eninger, Bud fra alle de hundrede Virkefelter, som det
Liv havde omspændt, der nu var forbi. Og jeg fulgte
efter Ligvognen i det lange Tog, og Familiebegravelsen
derude lukkede sig over den Gamle, og jeg vendte
hjem — som det intet, jeg var.
Skilt ved et Slægtled, der saa at sige var faldet ud
af Slægten uden Fortjenester og uden Formue — skilt
paa en Dag fra baade min Families Stillinger og An-
seelse.
Saadanne Timer som de sætter Mærker.
Og alligevel — jeg havde jo femten Hundrede. Og
jeg brugte løs.
Jeg havde faaet dem byttet i Tikroner. Maaske var
det i et Slags Haab om, at saadan var de drøjere. For
Resten havde Bedstefar altid haft sine Penge liggende
saadan i sin Sekretær under to Brevpressere.
Byttet i Tikroner blev Sedlerne jo en Bunke, en be-
tydelig Bunke, og jeg stak kun (jeg husker vel med en
vis ængstelig Hast) Haanden ned i Skurren og tog. Til
jeg en Dag, jeg skal sent glemme den, for det var. som
stivnede jeg og blev alting borte for mig — kom til at
føle paa Pakken: hvor den var tynd; og saa begyndte
at tælle, febrilsk at tælle : var der kun tre Hundrede . . . ?
Nej, der var ikke mer.
Og naar nu de var brugt — jeg talte igen — saa
var der, saa var der slet intet mer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
