Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Hvordan jeg blev Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 78
Hvordan Prøven faldt ud, husker jeg ikke ret. Men
det véd jeg, at jeg en Aften ud paa Efteraaret det Aar
stod med Kuffert pakket beredt til Rejse næste Morgen
— ud i Provinsen at slide Scenegulv.
Men saa i det sidste Nu tabte jeg Modet og bandede
mig selv : altsaa ikke en Gang d e t kunde jeg. Altsaa
ikke en Gang spille Theater i Provinsen. Og den gamle
Tilværelse begyndte igen : med de lange, uendelige
Dage, fulde af sløvt Grubleri og halv Opgivelse.
Kun én Gang tog jeg mig sammen. En gammel Ven-
inde havde talt hedt til mig; havde sagt, at dette gik
lige ned i Umuligheden; havde foreholdt mig, at det
vilde ende med Skammen, havde vendt op og ned paa
mig.
I Raseri gik jeg hjem. Desværre noget at svare havde
jeg jo ikke.
Og i de næste fire og tyve Timer skrev jeg saa, uden
at spise og uden at drikke, jeg havde nær sagt : uden
at tænke, en lille Enaktskomedie . . .
Men, Du milde Himmel, skulde det egentlig nytte?
Hvem vilde vel spille mine Enaktskomedier? Jeg troede
jo ikke en Gang selv, at jeg havde Talent, saa det var
meget forlangt, at nogen anden skulde tænke det.
Alligevel begyndte jeg at skrive. Det var den eneste
Mulighed for at tjene nogetsomhelst, og der hørte vist
egentlig slet ikke Talent til for at skrive i Provins-
aviser.
Jeg forsøgte det, jeg henvendte mig til en Provins-
avis og den — optog mit Skriveri. Den optog Brev paa
Brev : straks det andet Brev var lykkeligt nok til at
blive parodieret i et Vittighedsblad.
Saa fik jeg Blod paa Tanden. Jeg skrev „Kauserier"
— de lød fuldstændig som Oversættelse fra Fransk
— og jeg begyndte med mine Papirer at klatre op ad
Redaktionstrapperne i Hovedstaden . . .
Det var nu ikke meget tillokkende for mig i Begyn-
delsen. For jeg var opdraget i den fulde Overbevisning,
at Bladfolk, naa, de stod saadan netop paa Grænsen af,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
