Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Hvordan jeg blev Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77 HVORDAN JEG BLEV FORFATTER
Hvordan Livet vel saa skulde blive, det vidste jeg
ikke. Men det dæmrede for mig, at saa begyndte der
vist noget nyt, noget helt andet, noget ubarmhjertigt og
noget, som jeg ikke havde Rede paa . . .
Jo, dér stod jeg, en rigtig Livets Luksusgenstand —
med mine tre Hundrede Kroner i „Blaaere".
Og saa blev ogsaa de brugt.
De Dage fulgte, som jeg for William Høeg i „Haab-
løse Slægter" har skildret. Dage, som klædte mig af
for alle mit Livs hidtidige Forestillinger og for alt mit
Eje, saavidt det i Mønt kunde omsættes.
Hvor tydelig staar den dog for mig den Stue, hvori
jeg tilbragte den Tid : kold med forrevet Tapetpapir og
en uhyre Reol, der tom gabede op til Loftet. Og midt
i Kulden og Ødet Bedstefaders Chaiselongue, hans sid-
ste Æresgave, dækket med et Tæppe, hvor et kronet
Navnetræk prangede i rødt.
Der laa jeg — hengivende mig til uendelige Pøns-
ninger paa, hvad der vel var at gøre. Grublerier, som
bedøvede mig ligesom Opium; halvsovende, fordi jeg
ikke turde være vaagen.
Saa midt under det hele gik jeg til en Theaterdirek-
tør. Jeg lod mig prøve, og jeg blev refuseret. Min Slægt
havde nok for Resten taget det Løfte, at jeg skulde re-
fuseres, hvordan saa Prøven gik.
Men noget maatte der gøres: kunde jeg ikke spille i
Hovedstaden, kunde jeg vel spille i Provinsen. Jeg gik
altsaa til en Provinsdirektør.
Han prøvede mig i en Stue ude paa Dosseringen. Jeg
ser endnu Billederne paa Væggen, Visitkortskaalen, Al-
bummerne paa Bordet og Manden, der spurgte mig, om
jeg nu ogsaa havde ret betænkt, at denne Vej var be-
sværlig; at det jo dog var — Provinsen; at et ungt
Menneske med min Dannelse, med mine Forudsætnin-
ger .. . naa, Gud hjælpe for „Forudsætningerne".
Han var meget elskværdig, Direktøren — ja, saa
elskværdig har han været, at han aldrig, end ikke til
sine Nærmeste, har omtalt den ganske Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
