- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
131

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Kunstrejse paa Bornholm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

131 KUNSTREJSE PAA BORNHOLM
Skomageren ventede paa Hotellet. Han spurgte, hvor-
dan det gik. Vi svarede, det gik efter Forventning.
Disponenten haabede det og spurgte, om vi havde
hørt Trommen. Den var gaaet. Og forresten stolede
Skomageren paa sine Meningsfæller. De stillede.
Klokken otte sad Kusken Andreas ene i det tomme
Bedehus foran en Tallerken, hvorpaa han agtede at
indkassere det Hasle-Publikums Mønt.
Han sad længe uforstyrret.
Lidt efter dryssede der dog nogle sky Mandsper-
soner ind og satte sig paa en Bænk ved Døren. Jeg
forstod, at det var Skomagerens Meningsfæller. Han
havde ikke mange.
„Selskabet" lod sig repræsentere af Kunstelskerinden
og Byfogdens Fuldmægtig, der havde sin Fribillet i Em-
beds Medfør.
Vi rystede Støvet af vore Fødder og overlod Hasle
vort Rygte.
Vor næste Station var Allinge. Vi kom, mens Trom-
meslageren rørte sine Pinde. Han bekendtgjorte Her-
man-Bang-Koncert, hvorpaa der fulgte en Hvirvel. Der-
efter tog Manden paa igen, og vi lod Vognen standse
for at høre. Det var en Bekendtgørelse om, at Anders
Olsens Enke iaften serverede med ferske Kødpølser.
Enken har muligvis tænkt, at hendes Kødpølser gik
vel med paa Købet, naar de Folk i Allinge nu én Gang
var paa Støvlerne.
Forestillingen fandt Sted paa Hotellet. Kunstnerne
ventede i deres Værelse. Kusken Andreas, der atter var
posteret foran sin Tallerken, løb uafladelig til og fra
Vinduet. Han lænede sig ud, som vilde han styrte sig
ned paa Stenbroen.
Jeg spurgte, om han dog ikke vilde være saa venlig
at holde sig lidt i Ro ved sin Tallerken.
Han svarede, at han viftede sine Bekendte ind.
Han paastod, at han allerede havde indviftet syv.
Og Gæstgiverens Frue, der var saa febrilsk, som var
det hende selv, der skulde haandtere det opretstaaende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free