Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Osvald udi Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153 OSVALD UDI BERGEN
Gunnar Heiberg, som opførte sig uendelig elskvær-
digt, gik op og ned udenfor Theatret. Han maatte være
ude : han trængte til frisk Luft.
En ung Skuespillerinde kom forbi mig ude i Garde-
robegangen. „Publikum er arrigt", sagde hun.
Jo — jeg havde det paa Fornemmelsen.
I min Forfærdelse gav jeg mig til at læse paa Rollen,
som jeg havde kunnet i tre, fire Aar.
En ung Skuespiller, der holdt meget af mine Bøger,
sagde den ene Gang efter den anden
:
— Jeg véd ikke, hvad det er, Publikum har sat sig
i Hovedet . . .
Jeg blev ved og ved at plapre mine Replikker, som
det var det, det kom an paa. Og Fru Alving, der var
saare elskværdig imod mig — hvad de da alle var —
sagde og tog mig i Hænderne
:
— Men det gaar jo nok, det gaar jo nok naar
De nu blot spiller som paa Prøven . . .
— Ja, jeg skulde det.
Jeg var mer død end levende. Og alle var de grebne
af den samme Angst.
Saa skulde Tæppet gaa. Gunnar Heiberg sad i sin
Loge. Fru Didi Heiberg stod hos mig et Nu i Kulissen.
Hun var under Sminken af Skræk hvid som et Lagen.
De var begyndt. Nu skulde jeg ind. Saa fulgte en af
de urimeligste og interessanteste Halvtimer i mit Liv.
Hvad véd jeg om, hvordan jeg spillede. Om Rollen
fuldstændig tog Magten fra min Hjerne. Om jeg blev
sanseløs under Vægten af mit Vovestykke. Om jeg har
raset just af Forpinthed overfor dette Publikum, hvis
tavse og forundrede Uimodtagelighed jeg fornam.
Hvad véd jeg.
Jeg syntes kun, at jeg var Osvald — midt i et stort
Mørke var den Osvald, som jeg havde beundret som et
Genis ypperste Tanke fra den første Dag ; syntes, jeg
var ham, som han gik og stod og led — syntes jeg var
ham, lige til Tæppet faldt.
Og én uhyre Hyssen lød uden Modsigelse, uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
