Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Osvald udi Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 154
nogen Modsigelse fra otte hundrede Munde paa én
Gang.
Jeg løftede Hovedet op fra Gulvet og spurgte Fru
Alving
:
— Hysser de?
Ja, det kunde nok ikke nægtes.
Hvad mig angaar, tror jeg overhovedet kun, der kan
hysses saadan i Bergen.
De blev ved at hysse — længe. Af Skuespillerne
var der ingen, der sagde et Ord. Jeg kom ud i Garde-
roben. Glad var jeg egentlig ikke. Det indsaå jeg jo,
at med min Rejse var det mestendels forspildt . . .
Og rejst fra Stad til Stad for „at slaa igennem" havde
jeg nu i snart et halvt Aar.
Jeg kom da af Osvald-Tøjet. Noget langsomt gik det.
Vognen ventede for at bringe mig hjem. Stille lukkede
Regissøren Døren op og hjalp mig ind. De to danne-
brogsprydede lagde han i Tavshed paa Vognsædet.
Saadanne Regissører er habile Folk, der har et Øje
paa hver Finger og som aldrig glemmer noget.
Naa, næste Aften kom Kritiken.
Det var ikke blot en Fiasko. Det var en Fiasko — i
Bergen.
Alle Aviser brugte de meget norske Ord. Det fineste
Blad skrev
:
— At aldrig havde Anmelderen troet, at han paa
Scenen skulde se en gal Mand . . .
— Nu havde han set det.
Hvad mig angik, blev jeg syg.
Jeg havde iøvrigt slet ikke haft andet at gøre.
Forresten var jeg om Sygemeldingen ikke ene. Fru
Alving sendte ogsaa Sygeattest : Sagnet gaar, at hun
var gul og grøn og mør i sin ganske Krop, saadan
havde Osvald i Kampen om Morfinkapslerne haandteret
hende.
Vistnok er dog dette overdrevet.
Hjemme huskede jeg kun én Ting
:
At en ung Skuespiller, just som min Vogn skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
